Handelsbetingelser

Generelle oplysninger
ReGaming
Ryhaven 71
8210 Aarhus V
CVR nr.: 40220208
Email: info@regaming.dk

Priser
Hos ReGaming tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer.

Betaling
Hos ReGaming kan du betale med MobilePay, Dankort, Visa, MasterCard m.f.
Vi arbejder løbende på at tilbyde flere former for betalingsmuligheder.
Alle priser er i Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.

Brugte computere
Alle vores computere er brugte og unikke. Vi opgraderer alle nødvendige dele, så du er sikret en god og stabil gamer computer. I nogle tilfælde kan vi have udskiftet mange dele såsom strømforsyning, grafikkort, harddisk og kabinet ud med helt nye varer. I beskrivelsen af computeren, vil du altid kunne se hvilke dele der er nye. Vores brugte computere, kan have tegn på brugsslid, ridser, mærker mm. Er der større mærker eller mangler, vil dette stå under beskrivelsen af computeren.

Fragt
Vi har gratis fragt på alle vores varer. Når du bestiller et produkt hos os, vil vi altid afsende denne til nærmeste GLS pakkeshop uden ekstra omkostninger for dig. Der leveres kun til adresser i Danmark.

Vi arbejder hurtigst muligt og leveringstiden vil typisk være 2-3 hverdage, fra du bestiller til du kan afhente din vare i en pakkeshop.

Afhentning
Efter stor forespørgsel, er der nu åbnet op for afhentning fra vores midlertidige lokation.
Der vil være mulighed for at kunne se og prøve computeren før køb.
Ved afhentning kan der betales med MobilePay samt

Levering
Vi leverer i og omkring Aarhus, dog maks. 20 km fra postnummer 8210.
Levering koster 99.-
Ved levering kan der betales med MobilePay.

Fortrydelsesret
Som forbruger har du altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter du har modtaget eller afhentet din vare. Bestiller du flere varer i én ordre, men leveres separat, vil fortrydelsesfristen udløbe 14 dage efter du har modtaget den sidste vare.

Fortryder du dit køb, skal du hurtigst muligt give os tydelig besked herom, ved at sende en mail til info@regaming.dk. Angiv venligst emnefeltet med ”Fortrydelsesret”.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give os tydelig besked. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. 

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Forbrugeren betaler selv for at pakken returneres og forbrugeren hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Det er derfor vigtigt, at varer sendes retur med den oprindelige emballage, det kom med. 

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget varen retur.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk derfor at få en kvittering for afsendelse.

Hvis du gerne vil reklamere over fejl eller mangel på en vare du har købt hos os, skal du kontakte os skriftligt på info@regaming.dk.  Angiv venligst emnefeltet med ”Reklamation”.

Her aftaler vi det videreforløb. 
Reklamationsretten dækker kun hardwarefejl som oprindelig kom med computeren.
Reklamation vil ikke være gældende hvis varen har været udsat for ukorrekt brug, overlast ved f.eks. vold, væskeskader, overclocking eller softwaremæssige fejl. Al fejl forårsaget af forkert udskiftning og behandling af hardware, samt al fejl forårsaget af forkert software, virus og lignende, kan udbedres af ReGaming, men dette vil medføre omkostninger for forbrugeren.

Vi vil aldrig udføre en reparation der har omkostninger for dig, uden først at have aftalt dette skriftligt med dig.

Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos ReGaming og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.regaming.dk er ReGaming.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@regaming.dk.

Erhverv: 
Fortrydelsesret i erhvervskøb
Hvis du køber din vare som erhvervsdrivende har du ingen returret.

Reklamationsret i erhvervskøb
Hvis du køber din vare som erhvervsdrivende har du ingen reklamationsret.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes varen til:
ReGaming
Ryhaven 71
8210 Aarhus V

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@regaming.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr